Strik for alle (2 niveauer)

Strik for letøvede foto.jpg

Strik for begyndere 

Vil du lære at strikke?

Mangler du et kreativt projekt, og kunne du tænke dig at få styr på både ret- og vrangmasker i strikketøjet? Så er kurset i begynderstrik sagen for dig.

På kurset giver jeg dig en god indføring i den kreative strikkeverden med en masse tips om garn, opskrifter, strikkepinde etc. Vi vil starte med at øve os i at strikke klude i forskellige mønstre, så du kan lære ret- og vrangmaskerne at kende. Afhængigt af deltagernes ønsker og niveau går vi videre til fx at fremstille huer, halstørklæder, puder, børne- eller voksentøj ud fra simple opskrifter.

Materialer er ikke inkluderet i prisen, men du har mulighed for at bestille garn/pinde i samarbejde med mig på første kursusgang, ligesom jeg vejleder mht. strikkeopskrifter.

Strikkerelaterede spørgsmål kan rettes til mig på mariakjaerkristensen@gmail.com

––––

Holdnummer: 20127 – greendot.gif Ledige pladser

Første mødegang: Tirsdag den 14. april 2020 kl. 17.00-19-00

Mødegange: 10 tirsdage (sidste gang den 16. juni 2020)

Lektioner i alt: 27

Pris: 1.080

Pensionist/ledig/studerende: 920

Tilmelding

Strik for let øvede

Har du allerede styr på dine ret- og vrangmasker, og vil du gerne kaste dig over et større projekt? Så er kurset her noget for dig.

På kurset vil du som udgangspunkt lære at strikke beklædning, og afhængigt af deltagernes ønsker, kaster vi os ud i at strikke sweatre/bluser til børn eller voksne. Måske har du allerede fundet en opskrift på drømmesweateren, og ellers står jeg til rådighed med inspiration og sparring. Vi vil have fokus på størrelsesudregning og pasform ved hjælp af strikkeprøver. Der er også mulighed for at lære nye teknikker, der kan bruges som dekoration – fx strik med snoninger, bobler eller perler. Du lærer også at se og rette fejl i dit strikketøj.

Materialer er ikke inkluderet i prisen. Du kan medbringe dit eget garn, eller du kan få hjælp til at udregne mængder, så vi kan lave en fælles bestilling på første kursusgang.

Strikkerelaterede spørgsmål kan rettes til mig på mariakjaerkristensen@gmail.com

––––

Holdnummer: 20128 – greendot.gif Ledige pladser

Første mødegang: Tirsdag den 14. april 2020 kl. 19.15-21.15

Mødegange: 10 tirsdage (sidste gang den 16. juni 2020)

Lektioner i alt: 27

Pris: 1.080

Pensionist/ledig/studerende: 920

Tilmelding

Om underviseren

Jeg hedder Maria Kjær Kristensen og er uddannet cand.mag. i Dansk med tilvalg i Kunsthistorie og Design. Jeg har altid brugt meget tid på kreative projekter og diverse kurser inden for bl.a. smykker, vævning, keramik og designproces. De seneste fem år er det især strik, der har fanget min opmærksomhed, og jeg strikker både andres opskrifter og udvikler egne designs.

Portræt med hårbøjle.jpg