Styrk din spontanitet

Styrk din spontanitet (JPG).jpg

8 ugers kursus i improteater

Er du træt af perfektionisme og dømmesyge? Brænder du efter at tage en chance - uden tanke for succes eller fiasko? Drømmer du om at være spontan, kreativ og lattermild i selskab med nye mennesker?

Så er træning i improteater lige noget for dig!

På kurset træner vi teknikker til at improvisere monologer, dialoger og sketches ved hjælp af en lang række lege og improteaterøvelser. Træningen kan gavne i hverdagen for alle mennesker, også selvom man ikke har planer om at spille teater.

Improtræning giver dig selvtillid og inspiration til at sætte fantasien fri, stimulerer din evne til at reagere spontant i nuet, og giver dig mod til at kludre og begå fejl. Improtræning styrker dine sociale og kommunikative færdigheder og giver dig redskaber til at samarbejde kreativt med dine medmennesker - og ikke mindst så giver improtræning bare en masse energi, sjov og ballade!

Undervisningen henvender sig til absolutte nybegyndere, men ved afslutningen vil deltagerne sammen kunne improvisere kortere forestillinger. På en legende facon - og i trygge rammer - træner vi kunsten at bevæge sig ud i ukendt territorium: at improvisere.

Vi træner bl.a.: * At være opmærksomme og nærværende i nuet * At lytte til hinanden og samarbejde * At turde være spontan og bruge sin første ide * At have modet til at fejle * At udvikle gribende historier *  At skabe troværdige karakterer * Kort sagt: At improvisere sketches og forestillinger i fællesskab.

INGEN LEKTIER. BARE MØD OP

Om underviseren: Kursets underviser er Torben Stig Hansen, som er uddannet fra Improskolen KBH og har arbejdet i teaterbranchen i 10 år. Torben er improskuespiller i Den Syngende Lussing, som bl.a. medvirker i efterårets Zulu Comedy Festival på Lygten Station og optræder fast på Kulturhuset Islands Brygge.

Mail: torbanon@gmail.com

––––

Holdnummer: 19228 – greendot.gif Ledige pladser

Første mødegang: Onsdag den 23. oktober kl. 19-21

Mødegange: 8 onsdage

Mødested: Hejrevej 26, 3.th., 2400 Kbh. NV

Pris: 700 kr. for 22 lektioner

Pensionist/ledig/studerende (Kbh.): 575 kr.

Tilmelding